Odense Bytrafik nr. 71 lige efter leveringen i 1971. Som det kan ses er bl. a. vekselautomater ikke monteret endnu.

DSB nr. 323, i øvrigt den sidste i gammelt design af årgang 1971 på Fyn. Fotograferet i Ulbølle april 1980.
Odense Bytrafik nr. 71 lige efter leveringen i 1971. Som det kan ses er bl. a. vekselautomater ikke monteret endnu.
DSB nr. 323, i øvrigt den sidste i gammelt design af  årgang 1971 på Fyn. Fotograferet i Ulbølle april 1980.

Odense Bytrafik nr. 71 – 81 (og lidt om tilsvarende typer)

Index | Odense Bytrafik 1952 - 2001 | Fotos af typen

Indledning

Da vi er en fire-fem personer med indgående kendskab til Odense Bytrafik som kan lide busser med Wilson-gear,  har jeg lavet denne side om 11 dejlige køretøjer som Odense Bytrafik havde i sin vognpark mellem 1971 og 1990. Nu var de 11 busser fra 1971 ikke de eneste med Wilson-gear da alle busser som leveredes til Odense Bytrafik i perioden 1952 – 1961, nr. 10 – 51, også havde Wilson-gear. Gear-kassen var principiel den samme type, men den måde gearene skulle vælges på var der forskel, da nr. 10 – 51, var af forvælgertypen, hvor gearvælgeren skulle flyttes førend selve gearet skulle skiftes med pedal betjent med venstre fod. Det lyder umiddelbart som et almindeligt gear, men det var halvautomatisk. Nogle Guy-busser som kørte på Sjælland havde samme system, men gearvælgeren mindede om en almindelig gearstang, hvor pinden var tyndere.    

Opbygning og indretning

Den  27. august 1971 var en speciel dag, da Odense Bytrafik nr. 71 blev indregistreret. Bussen var en Volvo B5860´er med karrosseri fra Peter Petersens Karrosserifabrik i Aabenraa. Karrosserimodellen var den type som fabrikken i Aabenraa lancerede i 1967, som siden havde gennemgået nogle få ændringer, først og fremmest bagenden. Den havde en Volvo THD 100A-motor som udviklede 265 HK, selvom specifikationerne for denne type nævnte 210 HK, men den var da også med turbolader. Gearet var et yderst gennemtænkt produkt fra Wilson, nemlig det halvautomatiske GB 346, der var en fire-trins gearkasse. Igennem mange år blev de fleste Leyland-busser her i landet udstyret med Wilson-gear. Busserne blev i det daglige kaldt ”71´erne”.

 

Som de første var de 11 busser forberedt for dobbelt fordør idet den bageste halvdel af fordøren var afblændet. De bageste del udgjorde godt nok kun en tredjedel af dørhullet bredde. De efterfølgende leverancer af busser som var bygget på Volvo B5860-chassiset, var bygget på samme måde. Den afblændede del blev aldrig åbnet. Linienummerkassen i bagenden var trukket ud til højre side i forhold til kørselsretningen og det bibeholdtes frem til leverancen af den sidste højgulvsbus i 1990 – i øvrigt en leverance som fortrængte de sidste ”71´ere”.

 

Busserne havde 27 siddepladser og 53 ståpladser, hvor sæderne havde en lys blågrøn farve. Sammen med den foregående levering fra 1968 var typen forberedt for fordørsindstigning da sidedestinationsskiltet som hang i det sidste vindue i højre side kunne flyttes op til det forreste vindue i samme side.

Daglig drift

 

I Odense blev bustypen indsat på linie 4 og 5 i løbet af september og oktober 1971. Nr. 79 – 81 blev som de tre sidste af typen indregistreret den 18. oktober 1971. På linie 5 kørte de frem til august 1975, hvorefter de udelukkende kørte på linie 4 indtil 1979-80. I forbindelse med indsættelsen af nye busser kom de over på linie 3, 5 og 7 hvor de kørte i dagtimerne indtil januar 1981. En sand renæssance oplevede de i oktober og november 1980 da linie 7 kom til at køre alle dage mellem kl. 6 og 24. I nogle måneder i 1986 blev tre busser udlejet til Københavns Lufthavnsvæsen, hvor den grå top blev malet gult. Den gule farve beholdt de i flere måneder efter hjemkomsten til Odense. Indtil afmeldingerne i 1989 og 1990 kørte de som ekstrabusser. De to sidste af typen, nr. 72 og 73 afmeldtes den 26. juli 1990.

Popularitet

 

Egentlig populære blev de aldrig, da de havde halvautomatisk gear, specielt fordi de to foregående leverancer i 1964 og 1968 havde automatgear. Nogen popularitet opnåede de dog på linie 4, specielt hvis chaufføren skulle høre radioavis, skiftede han bare gearet op i et højere trin.

 

De tilsvarende busser som blev anskaffet af Aalborg Omnibus Selskab var meget populære blandt dette selskabs chauffører, hvor de blev anskaffet i 28 eksemplarer, AOS nr. 133 – 160, ”Cityliner”. To af den første levering har kørt i det fynske, hvor nr. 139 kørte på linie 3 i januar 1968 og nr. 137 fik efter udrangeringen, et nyt liv hos Nyborg Bytrafik hvor den kørte fra 1982 til 1986 som reservebus.

 

Udover chaufførerne på linie 4 kender jeg kun to chauffører som kunne lide at køre i ”71´erne” og det er Erik Vagn Pedersen, bedre kendt under navnet ”Fisker” og Claus Aubro Christensen. Desuden kunne den tidligere værkmester Kurt Andersen også godt lide dem, da han kunne forstå min utilfredshed med at ”71´erne” var fjernet fra ”Lillebroren” på linie 5 medens jeg var på sprogskole i Østrig sommeren 1980. Blandt folk udenfor Odense Bytrafik er der i hvert fald to som også kunne lide typen, nemlig Niels-Folke Vallin fra Sanderum ved Odense og så selvfølgelig undertegnet. Desuden var der vognmanden fra Sandager Jørgen Pedersen som kunne lide Leyland-busser med Wilson-gear, hvilket han fortalte Niels-Folke Vallin i maj måned 1995. De to sidste busser til det fynske som leveredes med Wilson-gear var to DAB-Silkeborg Serie 12 til Faaborg Nærtrafik i 1991.

Lignende modeller

 

Udover Odense Bytrafik og Aalborg Omnibus Selskab fik DSB også en masse busser af den type, men der var to væsentlige forskelle, nemlig at DSB´s busser var uden turbolader og havde noget så gammeldags nemlig manuel gearkasse. Typen som nævnt foroven kom i 1967 kan så at sige betragtes som en parallel til DAB-Silkeborgs model Leyland Serie II, som også fik Wilson-gear, medens tilsvarende til storbyerne København og Århus fik automatiske gearkasser fra Voith og ZF. En enkelt bus til DSB, nr. 343 fra 1972, blev som forsøg udstyret med Voith-gear. Samme år hvor Odense Bytrafik fik leveret nr. 71 – 81 fik DSB leveret 10 lignende busser til Fyn fordelt på følgende ruter; Nyborg – Svendborg nr. 312 og 313 i Svendborg, Odense – Søndersø – Bogense nr. 314 og 315 i Bogense, Odense – Verninge – Assens nr.  316 og 317 i Assens, Odense – Tommerup – Assens nr. 332 og 333 i Assens  og Odense – Ørbæk – Svendborg nr. 334 og 335 i Ørbæk. I takt med senere leverancer er der siden flyttet rundt på busserne, hvor nr. 316 og 317 blev flyttet til Århus, hvorfra man senere fik nr. 323. Så DSB har også haft 11 busser af samme årgang på Fyn som de 11 odenseanske bybusser. DSB-busserne havde enkelt fordør , 53 siddepladser og 12 ståpladser og de sidste blev udrangeret i 1982 en 7-8 år førend nr. 71 – 81 blev udrangeret. 

Afslutning

 

AOS nr. 151 er bevaret af en nordjysk forening, medens ingen af Odense Bytrafiks ”71´ere” er bevaret. En by som Vejle fik også bybusser med Wilson-gear og det helt frem til 1985, hvor det siden 1980 havde været på Volvos chassis B10M60. Det var først da den anden udgave af B10M med større motor var kommet på markedet at Vejle gik over til automatgear. At man holdt fast i halvautomatikken i så mange år i Vejle skyldes de stejle bakker omkring byen. Desuden kunne chaufførerne også lide at køre med Wilson-gear.

 

DSB fik også leveret busser med Wilson-gear mellem 1973 og 1977, hvor det også blev populært. I 1975 fik DSB enkelte busser med ZF-gear, men dem kunne chaufførerne ikke lide, heller ikke de første med Allison-gear, type MT 640, som var beregnet til motorer uden turbolader.

På et tidspunkt havde Scania også halvautomatiske gear-kasser, som var noget helt tredje, nemlig computerstyret, hvor chaufføren kun skulle betjene venstre pedal, når gearet skulle skiftes. I dag er det stort set kun automatgear som alle nye busser leveres med.

 

 

Tommy Rolf Nielsen Martens

Den 11. juli 2002